Historien om den lille dreng der aldrig blev voksen

Læseprøve af side 71 - Sjælland Rundt 1984

Vores deltagelse i Sjælland Rundt sejladserne fortsatte i mange år. Jeg havde fået kontakt med en gut langt ude i familien der hed Bjarne. Han kendte en del til sejlbåde, men var uden båd i øjeblikket.

Vi slog pjalterne sammen og begyndte at sejle ”rigtig” kapsejlads sammen. Vi trænede hver eneste aften i lang tid sammen og var efterhånden så rutinerede at vi kunne lave sejlskift, sætte/bjærge spiler og mange andre kunster uden at sige en lyd til hinanden. Jeg havde tidligere været den der arbejdede på fordækket da det var ret kompliceret og farefuldt job for en der ikke kendte båden godt nok.

Bjarne opdagede imidlertid at jeg havde evner ved rorpinden ved kryds som han ikke havde og han foreslog at vi byttede roller. Resultatet udeblev da heller ikke. Efterhånden fik vi fyldt hylden op med præmier. Kun enkelte anden. De andre var første.

Min far trak sig fra Sjælland Rundt sejladserne efter de første to år, da han mente at Ole, Ole og Bjarne var alt rigeligt. Inger var jo ikke en stor båd, selv om vi syntes den var fantastisk. Besynderligt nok kunne vi ikke rigtig gøre os gældende i Sjælland Rundt og endte hver gang lige i midten af resultatlisten. Men vi havde nogle herlige ture sammen.

Ved sejladsen i 1984 oplevede vi orkanen der pludselig kom brølende uden varsel. Flere både sank og mange havarerede. Utroligt nok var der ingen der mistede livet, men mange fik svære knubs. Uvejret indhentede os lige efter Røsnæs. Vi havde set den sorte djævel der kom buldrende. Det havde vi set før og med vinden agterind mente vi at den skulle vi nok klare.

Da uvejret ramte blev Inger lagt fladt ned. Sejlere slog voldsomt og vi fik travlt med at bjærge og surre dem. Genuaen blev stoppet ned gennem forlugen og vi hev vores stormsejl på 6 m2 op og fortsatte med det alene.

Dønningerne kom bagfra og vi surfede nogle gange ned af dem så roret buldrede og loggen hvor skalaen kun gik til 12 knob gik i bund. Det var meget for en båd hvor skrogets max fart normalt er 6 knob. Vi overhalede mange både, de fleste sejlede kun for masten alene og kiggede hovedrystende på os. Smålandsfarvandet blev ordnet i en ruf og vi fortsatte ind i Storstrømmen...(læs videre i bogen)