Historien om den lille dreng der aldrig blev voksen

Læseprøve af side 13 - Sommeren 1952

Det var ved at blive lyst. Jeg havde ikke sovet ret meget om natten. Det var dagen hvor min nye båd skulle søsættes for første gang.

Dagen forinden havde jeg hørt en udsendelse i radioen om en der hed Paul Elvstrøm som havde vundet en guldmedalje i noget de kaldte Olympiade. Det var langt væk i et land de kaldte Finland. Han havde vundet den i en konkurrence hvor de sejlede om kap i noget der hed en Finnjolle. Jeg anede ikke hvad en Finjolle var for et dyr, men kunne regne ud at det var en båd af en eller anden slags. Sikkert lavet i Finland. Den var sikkert lidt større end min båd og jeg ville gerne senere have en sådan og prøve den der Olympiade.

Det var sommer og vi boede i vores sommerhus i Farum. Min far, mor og søster sov stadigvæk, men de skulle jo heller ikke ud at sejle i en ny båd. Jeg stod op, klædte mig på og gik ud til båden. Kunne simpelthen ikke vente længere. Det er svært at vente når man kun er 5 år gammel.

Langt om længe fik de andre øjne og begyndte at forberede morgenmad. Det tog lang tid at blive færdig med morgenmaden og så skulle vi endda vente nogle timer inden vi kunne tage af sted. Tiden gik lige så langsomt som den gør inden juleaften. Efter vi havde spist morgenmad, måtte man ikke bade, for der skulle gå noget tid efter man havde spist sagde de. Det forstod jeg ikke. I mellemtiden fik min far blæst båden op, altså den slange fra en lastbil han havde købt dagen før. Jeg kunne næsten ikke vente og spurgte hele tiden hvor lang tid der var tilbage før vi skulle af sted...(læs videre i bogen)