En samling små fornøjelige historier om det at sejle

Læseprøve af side 51 - At sejle om natten

Det kan lyde mærkelig at man kan nyde en sejltur når man ikke kan se en pind for sig. 

Men der sker så meget i en når man ser solnedgangen synke i havet og mørket indhenter en. Ved midsommertid står solen op næsten inden den er gået ned. Man føler at natten kun varede et par minutter. 

Anderledes er det omkring september. Der kan det blive så mørkt at man kun ser lyset fra kompas og instrumenter. Der er det flot hvis det er skyfrit og man slukker lyset i instrumenterne. Så står stjernerne flot og klart og man kan begynde at se stjernebillederne og navigere efter dem. 

 Det er en oplevelse alle burde prøve i stedet for at ligge og overnatte i en eller anden tilfældig havn og høre på naboens unger eller transistorradio, samt alle de der laver moleræs i den lune nat. 

Ude i mørket er man pludselig meget alene. Vinden der før var en naturlig ting, er nu pludselig et mærkeligt fænomen man lige skal vænne sig til. Bølgerne er uforudsigelige og skubber rundt med båden uden at man kan se hvorfor. 

Det er nemt at blive søsyg når man ikke kan se vandet, men bliver kastet rundt og op og ned. På det tidspunkt ønsker man at man var gået i havn så man kunne lægge sig til at sove, men nu må man holde sig vågen i mange timer endnu indtil lyset bryder frem igenn... (læs videre i bogen).