En samling små fornøjelige historier om det at sejle

Dem der aldrig har prøvet fornøjelsen ved at sejle, sammenligner ofte sejlads med det at hænge i en gynge under en kold bruser og rive pengesedler i stykker. 

For folk med den indstilling skal det retfærdigvis nævnes at det et sejle ikke kun er det at sidde ude i blæsevejret, kold og våd, rystende af kulde, med rorpinden i hånden. 

At sejle er også det at man passer båden om vinteren, planlægger turene medens båden er på land. At sejle er også det at man kan finde vej derude og komme sikkert i land igen og vide at det der, det kan man. 

Min første båd var en oppustet slange fra en lastbil og jeg havde stor fornøjelse med at vise at jeg kunne beherske kunsten med at komme fra et punkt til et andet. Man sejler for at komme i land. Det lyder som en modsigelse, men det er faktisk hvad vi gør. Vi sejler ud for at komme et sted hen hvor vi kan gå i land og opleve stedet. 

Det sted kan være en ankerplads, nej det er ikke land, eller vi sejler til en afsides ø som vi udforsker ved at gå lange ture. Nogle af disse steder kan vi måske ikke engang komme til med en færge. Jo, vi sejler skam rigtigt nok for at komme i land. 

Det kan til tider være både koldt, vådt og dyrt at være sejler, men fornøjelsen ved at sejle overgår stærkt de få ulemper som sejlads bliver sammenlignet med. Nogen sagde engang at det at sejle sejlskib var den dyreste måde et komme fra et sted til et andet gratis. Ikke helt galt.   

At skulle skrive om fornøjelsen ved at sejle for folk der aldrig har fornemmet fornøjelsen ved at sejle, er en stor udfordring. Til gengæld vil drevne sejlere få bekræftet deres indfølingsevne som de selv har oplevet. Bare det at sidde med rorpinden i hånden og mærke balancen i båden der taler til rorgængeren gennem pinden. Mærke båden skære bølgerne over og sende sølvglinsende skumsprøjt op i solskinnet. Se sejlene blive formet af vinden og føle båden springe fremad ved hvert enkelt vindpust. Føle vinden skifte styrke og vindspring på kinderne og håret der viser vindens retning. 

 Alt sammen noget man får for de anstrengelser som den ukyndige beskriver. Man kan blive helt høj af eufori over alt dette i sådan en grad at man begynder at tale til båden om hvor godt den sejler. Det er helt normalt og i orden at tale til båden, men nogle siger at hvis man hører båden svare tilbage, så skal man søge hjælp. 

Under en længere kapsejlads hvor min selvstyrer strejkede, sad jeg selv og lovede båden at hvis den gennemførte sejladsen godt, så ville jeg købe en rigtig autopilot til den. Den gang svarede båden tilbage til mig at det ville den gerne have og gennemførte sejladsen til min store tilfredshed. Jeg takkede, men følte ingen trang til hjælp. 

Der findes utallige fornøjelser ved det at sejle som den der ikke har prøvet det ikke kender til. Vi taler altså ikke kun om fornøjelsen ved at sejle kun ved at sidde med rorpinden i hånden. Vi taler her også om selve arbejdet med båden. Finde et eller andet praktisk beslag der gør sejlturen nemmere eller livet om læ lettere. Arbejdet med at klargøre båden om foråret sammen med de andre sejlere på pladsen. Der slibes, males og udveksles erfaringer om beslag, maling eller arbejdsmetoder og alle hjælper hinanden med de små problemer der opstår under klargøringen. 

Fornøjelsen er også at tænke tilbage på de dejlige sejlture man har oplevet sammen med sin båd. 

 Den aften ved Rørvig hvor bugten var fyldt med hundrede opankrede både, så ankerlysene lignede lysene fra en større by. 

 Turen over Kattegat om natten hvor vi ankom til Anholt tidligt om morgenen og kunne gå i land og hen til ”Spar Konge” efter friskt morgenbrød. 

 Regnvejret i Rudkøbing hvor vi hyggede os i kahytten med varmen tændt og kiggede på dem der gik rundt på molen i olietøj og frøs. 

 Så var der turen til skærgården i 3 uger med 10-årige Lars fra optimistklubben. Vi oplevede en masse på den tur hvor vi endte helt oppe i Norge før søkortene slap op. Vi sejlede hjemad i Skagerrak i kuling om natten. Vi kigger jævnligt i søkortene for at mindes den dejlige tur. Der er rigtig mange ture at tænke tilbage på med fornøjelse. 

Fornøjelsen ved at sejle er så mangfoldig at den er svær at beskrive, men forstås af dem der har prøvet det, medens de andre efterlades hovedrystende i land. Kapitlerne i denne bog er erfaringer og fornøjelser oplevet på egen krop. 

Det kan lyde underligt med fornøjelser i nogle af kapitlerne, men helt ærligt kan jeg sige at jeg aldrig har haft så meget som en eneste dårlig dag i mit liv som sejler. Underligt ja, men mange betegner mig også som ”sejlertosse” og det er nok ikke helt forkert.

Jeg håber andre kan føle samme fornøjelse.